Trænger du til indre ro,

kan mine heste hjælpe dig

For mig har det været vigtigt at træne mine heste selv fra start, fordi jeg på den måde lærer dem at kende ud og ind. Og jeg undgår, at der opstår uforudset problematisk adfærd.

Fælles for mine heste er, at de er trænet med den såkaldte klikkertræning.

Dette skaber en stor indre ro hos hesten, fordi den med metoden bliver trænet til at være nysgerrig på "farlige" objekter i stedet for at være bange for dem.

Afbalanceret stemning

Når du har en hest med indre ro, vil dette skabe en afbalanceret stemning omkring hesten. Det kan mærkes af menneskene omkring den. Og det vil blive lettere for mennesket at opnå den samme indre ro, når de er omkring hesten. I modsætning til hvis den var stresset.

Hesten Milton har altid haft en indre ro og robusthed, hvorimod min anden hast, Chief, har skullet træne sig frem til den store, indre ro, han nu har i sig.

indre ro

Da Zensing Life købte Chief, var han understimuleret og havde været et sted, hvor der ikke havde været fokus på hestevelfærd.

Stress hos heste kan forekomme af mange årsager. Oftest skabes det af smerte eller ubalancer i deres krop. Derfor sørger jeg også for, at mine heste får det bedste foder fra Nordic Horse med foderplaner, der er tilrettelagt til dem.

Fysioterapeut til heste

Jeg sørger for, at hestene jævnligt får behandlinger af Cinne Telse, der er fysioterapeut for både mennesker og dyr, så de er afspændte og balancerede.

Derudover træner jeg mine heste efter deres biomekanik, så jeg sørger for, de har korrekt stilling og muskelsætning i deres krop.

Alle disse ting er yderst vigtige for at kunne skabe en god stabil terapihest, der kan hjælpe dig eller dine kære med forhåbentlig at opnå større indre ro.