Isabella er højt begavet , hjertebarn og har autisme

(Da Isabella er under 18 år, er hendes navn og ansigt anonymiseret)

At være hjertebarn betyder. at man er født med en hjertefejl. Når man har oplevet sygdomsforløb tidligt i livet, kan dette ofte have medført oplevelser med hospitalsindlæggelser, tidlig separation, samt at kroppen bliver udsat for behandlinger, der kan forstyrre den naturlige udvikling. Disse kan have en traumatisk karakter, som kan sætte sig i kroppen, idet man tidligt i livet endnu ikke har sprog.

Isabella siger:

"Processen har givet mig et større indblik i mig selv og hvor meget min store ansvarsfølelse har fyldt.

Jeg har fået styrket mit selvværd og min selvtillid gennem øvelser og kontakt mellem dig og Chief.

Forløbet har sat mig i kontakt med ubearbejdede temaer og følelser, som vi har bearbejdet i øvelser med Chief.

Igennem sessioner /ridetimerne, samtalerne, samvær og nærvær, har jeg fået forløst og bearbejdet gamle traumer i samarbejde med Chief og dig.

Første gang jeg steg af hesten havde jeg det, som om jeg kunne trække vejret for første gang i laaang.

Dele af mig selv var gemt væk - følelserne som sorg, vrede, ked af det hed og ensomhed og de blev bearbejdet og forløst via øvelser og indsigt og jeg fik en ny erkendelse om mig selv.

Jeg fjernede mig fra dissociativ adfærd til nærvær, selvtillid, mere selvværd og mere situationsfornemmelse og et større overblik og bedre koncentrationsevne. Jeg er blevet bedre til at skærme mig for mine omgivelser og være i en sund relation til mig selv.

Det var som at give slip på en tyngde i kroppen og blive sat ordentlig sammen igen og det har givet mig en frihedsfølelse, som giver mig en større plads til mig i min dagligdag.

Al det skete fordi jeg var i et miljø med dig og Chief, hvor jeg føler tillid, tryghed, forståelse, anerkendelse, tålmodighed, fællesskab med god tid, ro og sympati. 

Der er også plads til at fejle og lære af sine fejl , at være uperfekt og grine. Det kan man lære meget af, i løbet af disse sessioner. 


Praktisk fra øvelserne og timerne:

Første gang ; Du havde Chief klar så der var allerede skabt ro om situationen

Efterfølgende gik vi sammen ud og hentede Chief på foldene - det var dejligt at være med i den del af processen og jeg følte mig klar og parat og hjemme med hestene.

Jeg føler mig tryg ved formen og værdsætter at jeg bliver inkluderet i plejen og kommunikationen med Chief

Du er god til at vise mig hvad jeg skal gøre og undervise mig i øvelser og teori om heste og mennesker – som en god støtte med tydelig vejledning."

Sille Kinesiologi
Sille Mikkelsen

Hestetrænings-konsulent & DSM-instruktør