Ptsd-ramte kan hjælpes med kropsterapi på en hesteryg,
mener krigsveteran
Danske krigsveteraner med ptsd fik håb for en lysere fremtid efter mødet med ny hestebaseret terapi. Myndighederne nøler på grund af manglende dokumentation
En cowboy fra Colorado finder gennem sit livslange arbejde med heste ud af, at dyrenes bevægelser kan noget i forhold til at gøre deres rytteres sind mere åbent for sansemæssige indtryk. Det viser sig effektivt i brug over for børn og unge med for eksempel autisme og neurologiske lidelser. Og ptsd-ramte veteraner fra Vietnam-krigen.
Lyder det lidt for godt til at være sandt? Det vil nogle måske mene. Men Terry Draper, som den amerikanske cowboy hedder, har udviklet terapiformen, han kalder Draper Sensory Method, siden 1991, og han kan henvise til over 7.000 klienter, som har været gennem hans program og haft gavn af det, hvis man da skal tro vidner som for eksempel lægen og Vietnam-veteranen Brad Clark
Traditionel behandling med samtaler og medicin hjælper ikke ret meget på ptsd.
Over for disse klienter og deres positive oplevelser med Draper-metoden står det faktum, at traditionelle behandlingsmetoder ikke har haft den store effekt på de mange mennesker, der oplever posttraumatisk stressforstyrrelse (ptsd) efter at have været udsendt til krigszoner for deres land.
Det kan man få bekræftet hos Statens Institut for Folkesundhed (SIF) under Syddansk Universitet (SDU). Her forsker man i folks mentale sundhed og er i gang med et forskningsprojekt med navnet “Kropsterapi for veteraner med ptsd”.
Hvorfor man er begyndt at forske i kropsterapi til ptsd-ramte, kan man læse i baggrunden for projektet, der er ledet af seniorforsker Nanna Gram Ahlmark. Her står følgende:
“De nuværende behandlingsmuligheder for veteraner med ptsd er primært medicinsk og psykologisk funderet eller inddrager fysioterapi. Der ses imidlertid begrænset effekt i forhold til behandling og rehabilitering af veteraner med ptsd”.
Sagt med andre ord. Traditionel behandling med samtaler og medicin hjælper ikke ret meget på ptsd.
Det konstateres også i baggrundsmaterialet, at studier har vist positive resultater med brug af kropsorienteret terapi for veteraner med ptsd, og det er baggrunden for, at SIF er involveret i dette forskningsprojekt, som er igangsat af midler fra Sundhedsstyrelsen. For som man skriver:
“Formålet med projektet er at undersøge det oplevede udbytte og effekten af en kropsterapeutisk behandling af veteraner, der lider af posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd)”.
Da Draper Sensory Method i dén grad er en kropsterapeutisk behandling, kunne det have været oplagt at inddrage denne terapiform med heste i det igangværende forskningsprojekt. Det er da også blevet forsøgt at skabe politisk interesse for at undersøge Draper-metodens effekt på ptsd-ramte. I 2018 blev der igangsat et dansk pilotprojekt med danske ptsd-ramte krigsveteraner, der skulle undersøge, hvordan Draper Sensory Method virkede på ptsd. Det blev støttet af private fonde og Veteranstøtten, og projektet blev omtalt i en artikel i 2010 i magasinet “Baretten”, der betegner sig som “Danmarks eneste veteranmagasin”. I artiklen “På hesteryg i Colorado, USA” beskrives seks danske ptsd-ramte krigsveteraners møde med Draper Sensory Method. Her er, hvad “Baretten” skrev:
“Vores seks veteraner og ledsagere var vel en smule skeptiske fra starten. Det ville ligne en dansker dårligt ikke at være andet. Men i løbet af de første dage faldt barriererne. Det var befriende – ja nærmest rørende – at se, hvordan de seks deltagende veteraner én for én blev forløst fra de spændinger og indre konflikter, de hver især har kæmpet med de seneste år. Ikke, at der fra dag ét spredte sig en jubelstemning, langt fra. Der var dage med nedture og dage med højt humør, men alle kunne over tid mærke en klar forbedring i egen tilstand.”
“Det var en grænseoverskridende og en øjenåbnende oplevelse. Det har været hårdt, men det har været godt og gavnligt,” siger James Ashley Robinson, dansk krigsveteran
En af de seks danske veteraner, James Ashley Robinson, der har været udsendt til Afghanistan, fortalte efterfølgende om sit møde med Draper Sensory Method i en video-samtale med Hanne Stigaard, der er uddannet terapeut i Draper-metoden og involveret i pilotprojektet.
“Det var en grænseoverskridende og en øjenåbnende oplevelse. Det har været hårdt, men det har været godt og gavnligt,” siger James Ashley Robinson blandt andet i den rørende og stærke video, der kan ses herover i sin helhed.
“Jeg føler, jeg i denne uge har taget 10 skridt fremad kontra de sidste syv år, hvor det bare har stået stille. Jeg kan mærke en forbedring i tankerne og en forbedring i min sjæl,” tilføjer Afghanistan-veteranen.
James Robinson beskriver, hvordan det at sidde på hesten og blive påvirket af dens trænede bevægelsesmønster fører til en neutralisering, som han kalder det, hvor han bliver i stand til at komme i kontakt med dybt begravede følelser. Og bliver i stand til at forholde sig til dem.
“Jeg føler mig glad på den hest. Selv om der står nogle mennesker og fortæller mig nogle ting om mig, som jeg har holdt skjult, eller som jeg har bokset væk for at forsvare mig selv - selv om de giver kritik og feedback, har jeg overskud til at tage det ind og virkelig tænke over, hvad der bliver sagt. Normalt ville jeg være blevet meget defensiv og have den holdning, at det kommer ikke dig ved, hvad der er sket med mig,” fortæller James Robinson.
“Jeg har aldrig arbejdet med mig selv, for det har været for uhyggeligt, og jeg har ikke anet, hvor jeg skulle starte. Jeg har ikke troet, noget kunne hjælpe. Jeg har prøvet terapi, psykologer, medicin. Også selvmedicinering. Og det eneste, det har ført til, er, at jeg har ødelagt mit eget liv. Og jeg var nået til et sted, hvor jeg følte, at jeg var en meget knækket mand, og at jeg ikke ville være her. Så kom det her tilbud - et sidste håb - men på det helt rigtige tidspunkt. Det har givet en gnist for virkelig at tage mig sammen og kæmpe med mine dæmoner i stedet for at passivisere og isolere mig selv”.
Efter pilotprojektet fik Hanne Stigaard mulighed for at henvende sig til Folketingets Forsvarsudvalg. Det skete 19. november 2018, hvor hun for udvalgets politiske medlemmer kunne beskrive pilotprojektet, hvordan ugen på hesteryg i Colorado var gået for de seks veteraner, samt udtrykke håb om politisk opbakning til at gå videre med undersøgelserne af Draper-metodens effekt.
På udvalgets vegne bad udvalgets daværende formand Naser Khader (KF) den daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om at besvare Hanne Stigaards henvendelse. Det gjorde forsvarsministeren 19. december 2018:
“I 2016 gennemførte regeringen et omfattende servicetjek af veteranindsatsen. Servicetjekket viste, at Danmark har en solid veteranindsats, der har afsæt i videnskabelig og systematisk opfølgning på Forsvarets erfaringer og forskning. I Danmark er det Veterancentret, som har til opgave at sikre, at indsatsen for veteraner og pårørende sker på et stadigt mere kvalificeret grundlag.”
Veterancentret under Forsvarsministeriet støtter ifølge dens hjemmeside soldater, veteraner og deres pårørendes særlige behov før, under og efter udsendelse, og yder først og fremmest støtte til den enkelte soldat, veteran og pårørende.
Den støtte indbefatter dog ikke at undersøge nærmere, om ptsd-ramte danske veteraner som James Ashley Robinson kunne blive hjulpet af Draper Sensory Method, som krigsveteranen ellers selv mener, terapien kan. For i svaret fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen lød det videre:
“Veterancentret har ikke fundet metodens effekt påvist eller det konkrete projekt tilstrækkeligt underbygget til at ville involvere sig direkte med psykologer og forskere i en yderligere undersøgelse af metodens anvendelighed”.
"Jeg har rykket mig så mange flere skridt i denne uge mod at få det bedre, end jeg har gjort i hele mit liv. Det her skal ud til alle de veteraner, det kan komme ud til. Alle dem, som har det som jeg, og som ikke ved, hvor de skal spørge om hjælp."
Afghanistan-veteran James Ashley Robinson
Og videre i ministerens svar stod der:
“Baggrunden for Veterancentrets stilling er blandt andet, at det empiriske grundlag for behandlingsformen ikke findes tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret til, at man kan gennemføre et mindre projekt som foreslået af Hanne Stigaard. Det konkrete projekt kan ikke tjene som et reelt solidt grundlag til at efterprøve metoden, blandt andet fordi at projektet mangler beskrivelse af, hvorledes behandlingsformens effekt vil blive dokumenteret. Samtidig er antallet af deltagende veteraner i projektet for lavt til at kunne måle og konkludere behandlingsformens effekt (evidens), og der er usikkerhed - på baggrund af nuværende dokumentation – om, hvorvidt der vil være en umiddelbar og længerevarende effekt på deltagende veteraner.”
Over for dette har man så Afghanistan-veteran James Ashley Robinsons afsluttende konklusion og bøn i ovennævnte video-interview efter sit møde med Draper Sensory Method.
“Jeg har rykket mig så mange flere skridt i denne uge mod at få det bedre, end jeg har gjort i hele mit liv. Det her skal ud til alle de veteraner, det kan komme ud til. Alle dem, som har det som jeg, og som ikke ved, hvor de skal spørge om hjælp.”
I svaret fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen lod man dog fra myndighedernes side en kattelem stå på klem i forhold til Draper-metoden.
“Veterancentret har … tilkendegivet interesse for metoden og givet lovning på at ville følge området. Hanne Stigaard er således blevet opfordret til at dele sin viden og erfaringer på området med Veterancentret.”
Siden 1992 har Danmark udstationeret mere end 26.000 personer i militære missioner. Sundhedsstyrelsen vurderer, at mellem fem og 10 procent tidligere udsendte udvikler ptsd efter hjemkomsten, hvilket svarer til mellem 1.300 og 2.600 individer. Flere undersøgelser vurderer ifølge Statens Institut for Folkesundhed, at antallet er højere.
Hvordan fungerer terapien ?
Draper Sensory Method, DSM terapi, funger helt uden uden ord og retraumatisering.
Hjernen kickstartes til at genskabe sin naturlige balance.
Når hjernen fungerer optimalt, vil man opleve ro til følge.